Blog

Se alle

Kategorier

Gode råd til din vinduespudsning

Hos RengøringsAgenterne sætter vi en stor ære i at være god til vores arbejde. Vi har et fremragende vinduespudserteam, som har gjort det til en kunst at pudse vinduer.

I dette blogindlæg vil vi dele ud af vores erfaringer og metoder, som vil gøre vinduespudsningen en nem opgave for dig.

Husk! Det er op til den enkelte, men vi anbefaler at man pudser sine vinduer, når solen ikke skinner. Vinduerne har en tendens til at tørre hurtigt i sol, hvilket kan give striber og så kan vi starte forfra.

 

Du skal have noget ordentligt udstyr

Det kan godt lyde som en kliché, men det er vigtigt at man har det rigtige udstyr, da det vil sikre at du får det bedst mulige resultat af din vinduespudsning. Det eneste du skal bruge:

  • En spand
  • En sæbeblanding (Se næste afsnit)
  • En Indvasker/svamp
  • En kvalitets vinduesskraber (..og nej, det er ikke den samme som du kan bruge til badeværelset)
  • En forvasket klud og viskestykke

Det er vigtigt at man ikke går på kompromis her, da billigt udstyr med garanti, vil give dig nogle dårlige resultater, man kan lige så godt lave de rigtige investeringer fra starten af.

Brug dine gamle klude og viskestykker. Det er altid bedst hvis de er forvasket ved høj temperatur (60 grader), så vil de tørre vinduerne bedre. Det er også vigtigt at man ikke vasker dem med skyllemiddel, da det vil ødelægge sugeevnen.

 

Sæbeblandingen

Det er her vi skal bruge spanden. Den rigtige sæbeblanding vil absolut give det bedste resultat. Der er forskellige opskrifter, men her er en god standard liste – og den virker!

  • 5 liter koldt vand
  • 2 spsk. opvaskemiddel
  • 1 dl husholdningseddike  
  • 1 hætte salmiakspiritus (3-dobbelt)

Det kan være en god idé, at du lige stikker to fingre i vandet. Prøv herefter at gnide fingrene imod hinanden og hvis det føles glat og fedtet, så har du fået lavet en god sæbeblanding.

 

Processen

Nu er sæbeblandingen færdig og vi skal have indsæbet vinduet med indvaskeren. Det er vigtigt at du ikke gør rammerne på vinduet pjaskvåde. Det lyder måske nemt at undgå, men det kan godt kræve noget øvelse. Hold dig altid nogle millimeter fra rammerne.

Når vinduet er indsæbet, så skal du have fat i vinduesskraberen og for at undgå striber på vinduet, så er det vigtigt at du hele tiden kører skraberen i sæbevandet på vinduet. Det er derfor vigtigt at du ikke får kørt skraberen på tørre vinduer, da du vil få striber med det samme. Det er derfor vigtigt at du har et lille overlap mellem banerne.

Når du er færdig med skraberen, så skal du have dine gamle klude i brug. Her skal du sørge for at tørre kanterne på vinduet, så de bliver helt tørre.

Hvis du fx har malerrester, lak eller andet hårdt snavs på vinduet, så kan du bruge en barberbladsskraber. Det er dog vigtigt at du får pudset vinduet først, så der ikke er noget der kan rise glasset. Put vand på vinduet og brug IKKE bevægelser i cirkler, da det kan skade glasset.  

 

Hvor ofte skal man vaske?

Det er vigtigt at man holder sine vinduer rene, da det vil gøre rengøringen nemmere næste gang de skal pudses. Derfor vil vi anbefale at man vasker vinduerne omkring 3-4 gange om året. Men det er en selvfølge, at hvis der fx er meget forurening fra udstødning, mados eller røg, at man er nød til at vaske sine vinduer oftere end vores anbefaling.

Hvis du følger disse små råd, så vil du nemt og hurtigt have rene vinduer. Godt arbejde!

 

Det sidste

Hvis du alligevel syntes at det virker uoverskueligt, eller at du bare ikke har den fornødne tid, så er du mere end velkommen til at kontakte os :-)

OBS:
Du kan gøre brug af servicefradraget på din bopæl. Der gives kun fradrag for arbejdslønnen inkl. moms. Der er 6.100 i årligt fradrag (2019) pr. person i hustanden som er fyldt 18 år. Du skal selv huske at indtaste oplysningerne inde på SKAT.dk, hvor du iøvrigt også kan læse mere.