Blog

Se alle

Kategorier

Brug ufaglært arbejde til grøn pleje

I RengøringsAgenterne arbejder vi med mange boligforeninger, både almene, ejer og andel, og et spørgsmål vi nogle ganger bliver mødt af, når vi fortæller, at vi kan stå for vedligeholdet af foreningens grønne områder, er: ”Har i en anlægsgartner ansat til det?”

 

Og svaret på det spørgsmål er nej. Vi varetager pleje af grønne områder for mange af vores kunder, og vi gør det uden en anlægsgartner. Dét overrasker nogle gange. ”Kræver det ikke en anlægsgartner, hvis det skal gøres ordentligt?” Og igen er vores svar: Nej. Man kan sagtens bruge ufaglært arbejde og få et kvalitetsresultat ud af det. Og det vil vi redegøre for i dette blogindlæg.

Vedligehold kræver ikke en anlægsgartner

Det simple svar er, at du ikke behøver en anlægsgartner til almindeligt vedligehold og grøn pleje. En anlægsgartner er en person, som typisk er uddannet til at arbejde med de større opgaver – altså planlægning af haveanlæg, parker, træfældning, beskæring af træer og så videre. En anlægsgartner kan selvfølgelig sagtens stå for almindeligt vedligehold, såsom græsslåning, hækklipning og opsamling af affald – de har jo kompetencerne til det.

Men det er jo ikke de opgaver, de har taget en uddannelse for at udføre.

 

Det svarer lidt til, at man tager en uddannelse inden for økonomi og bliver sat til at sidde bag kassen i et supermarked. Selvfølgelig kan man udføre arbejdet uden problemer – men det er formentlig ikke den slags opgaver, man gerne vil lave. Derfor er det en fordel at bruge ufaglært arbejde til helt almindelig grøn pleje og vedligehold af dine plæner og hække.

 

Fordele ved brug af ufaglært arbejde til grøn pleje

Den største og nok mest nærværende fordel ved at bruge ufaglært arbejde til grøn pleje, er at det kan gøres billigere. En anlægsgartner har alt andet lige en længere uddannelse, og tager derfor mere i timen for sit arbejde – også selvom det kun drejer sig om ”rugbrødsarbejde” som græsslåning.

 

Ordet ”ufaglært” bliver nogen gange brugt som noget negativt, men det er værd at huske på, at det at være ufaglært jo kun betyder, at man ikke har taget en uddannelse inden for et bestemt fag. Det betyder ikke, at man er hverken dummere, dårligere eller andet. Man skal derfor ikke være bange for at bruge ufaglært arbejde, når det drejer sig om almindelig grøn pleje.

 

Sørg for, at de har de rigtige certifikater

Det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at man bare skal tage deres arbejde for gode varer. Ligesom med alle andre former for arbejde, skal kvaliteten sikres, og det er også en god idé at sørge for, at de har de rigtige certifikater. I RengøringsAgenterne anbefaler vi et sprøjtecertifikat og et brandcertifikat. Begge certifikater kræver et kursus og løbende fornyelse, og de er derfor en garanti for, at de ufaglærte ved, hvad de laver.

 

Vi udfører grøn pleje for dig

I RengøringsAgenterne bruger vi ufaglærte ansatte til at udføre almindelig vedligehold og grøn pleje for vores mange kunder – og vi står 100% inde for kvaliteten af deres arbejde. Lyder det som noget for dig eller din forening? Så er du altid velkommen til at kontakte os for at høre mere om pleje af grønne områder – og hvis du stadig ikke er helt sikker på, om du bør bruge ufaglært arbejde til at udføre vedligehold på din ejendom, så skal vi nok få dig overbevist!