Skaktrens

Vi laver skaktrens med specialbygget udstyr

Hvis man ikke får gjort affaldsskakterne på ejendommen ren, kan det nemt for skidte konsekvenser. Der kan opstå fæle lugtgener omkring skaktene, og desuden kan skadedyr blive tiltrukket af det, som de synes, er en dejlig duft. Det kan være svært at rense de lange affaldsskakter, men det behøver du ikke - for vi udfører gladeligt skaktrens for dig og din ejendom. Ren-Agenterne er specialister i at rense affaldsskakter, og vi har et fast team som kører rundt og renser affaldsskakter for vores kunder. Vi bruger det fornødne specialbyggede udstyr, der skal til, for at rense selv de længste skakter.

Fra vores hovedkvarter i Kastrup på Amager, servicerer vi alt inden for boligforeninger og erhvervsdrivende både på Amager og i København.

Fast skaktrens år efter år

Når du bliver kunde hos os, vil vi anbefale, at vi kommer og udfører skaktrens ca. én gang om året, da vi har erfaring med, at det giver mest mening. På den måde fjerner vi risikoen både for lugtgener i forbindelse med en beskidt skakt samt risikoen for skadedyr. Og så har det selvfølgelig stor glæde for ejendommen og beboerne - ingen gider at komme hjem efter en lang arbejdsdag til en opgang, der stinker af skrald.

Vi laver selvfølgelig enkeltstående opgaver, men vi tilbyder også en serviceordning, hvor vi aftaler et fast tidspunkt hvert år, hvor vores team kommer og udfører skaktrens. Hvis der indgås en serviceaftale, kan vi normalt give vores kunder en besparelse på omkring 10-15% af prisen.

Så hvis du leder efter nogen til at udføre skaktrens for din ejendom, så er Ren-Agenterne de rette til opgaven!

Kontakt os og få et uforpligtende tilbud på skaktrens

+45 70 10 75 76

Sådan foregår vores skaktrens

Når vi kommer ud til ejendommen, har vi medbragt vores specialudstyr, som er en lang sonde med børster og to roterende dysser. Vi starter med at køre sonden et par gange op og ned i skakten, mens dysserne sprøjter en bakteriedræbende væske rundt på siderne. Børsterne sørger for, at væsken bliver skrubbet godt og grundigt rundt.

Efter et par ture op og ned, spuler vi skakten med vand og sæbe, dels for at rense skakten, men også for at vaske den bakteriedræbende væske væk. Vandet er ca. 110 grader varmt, så det får kål på selv det mest hårdføre skidt. Vi spuler skakten med vand og sæbe ca. fire til fem gange, for at vi på den måde kan være sikre på, at skakten er ren fra top til bund.

Til sidst kører vi sonden op og ned en sidste gang, hvor vi sprøjter siderne i skakten med en enzym-væske for at få bugt med de sidste lugtgener - og så dufter skakten godt igen.

Du får mere end kun skaktrens

Hyrer du os til at rense dine skakter, får du mere end blot en almindelig skaktrens. Når vi har renset skakten, giver vi også selve skaktrummet en vask, så viceværterne også nyder godt af et rent rum. Vi højtryksspuler gulvene og væggene i skaktrummet, og vi fjerner også spindelvæv fra hjørner, lofter og rør. Det gør vi, fordi vi mener, at det ikke kun er beboerne, der skal nyde godt af en skaktrens, men også viceværterne på ejendommen. For det er surt, hvis skakterne er gjort rene, men viceværten stadig skal arbejde i et rum, der er beskidt.

Ud over selve skaktrummet, gør vi også alle lågerne til skakten rene. Vi rengør skaktlågerne både udvendigt og indvendigt, og til sidst tørrer vi af under dem.

Kontakt os

Du er altid velkommen til at skrive til os for et uforpligtende tilbud eller spørgsmål.